En krigsfilm, javel. Om 2. Verdenskrig, jovist. Om tyskere, englændere og amerikanere, spioner og helte, så sandelig. Men ikke nogen helt almindelig krigsfilm. I 1976 var man nemlig kommet så langt, at ikke alle tyske soldater behøvede at være rendyrkede skurke, også blandt disse fandtes der folk med meget stort personlig mod. En sådan er oberst Kurt Steiner (helt fremragende spillet af Michael Caine). Steiner har lagt sig imellem SS og nogle jøder ved en deportation og samtidig sagt sin uforbeholdne mening om SS'erne. Dermed faldt han og hans loyale deling i unåde. Han fradømmes sine ordner og sin rang, men bevarer kommandoen over sin deling, der overflyttes til de engelske kanaløer (der jo holdtes besat af tyskerne), hvor de får fornøjelsen at stryge miner. Et blodig arbejde, der næsten dagligt tynder ud i Steiners lille flok. Den fantastiske historie er nu, at Hitler sekunderet af Heinrich Himmler beslutter at bortføre Winston Churchill, når han holder week-end i en lille engelsk kystby, og tage ham med til Berlin for derigennem at presse englænderne til en fredsaftale. Admiral Wilhelm Canaris (Anthony Quale), der længe har ment at Hitler var sindssyg, forlader hovedrystende mødet efter at være blevet sat på denne opgave. Canaris, der jo var en virkelig person, tilhørte oppositionen mod Hitler, og han mødtes i udlandet med amerikanere og englændere for at hente støtte til et kup mod Hitler. Han havde tætte forbindelser til officererne bag 20. juli-attentatet på Hitler i 1944, så han arresteredes og henrettedes. Alt dette sker dog ikke i filmen her. Canaris får fat på oberst Max Radl (Robert Duvall - ses til venstre på plakaten herover) og sætter ham på den praktiske side af sagen. Alt skal selvfølgelig være tys-tys og mislykkes planerne er der helt bestemt én og anden, der må bøde for det.
Radl, også en sympatisk og modig mand, der er klar over, at krigen er tabt (handlingen udspiller sig i 1943), finder frem til Kurt Steiner, der er uddannet i England og taler flydende engelsk. Steiner får rang og udmærkelser tilbage, hvis han og hans deling vil løse denne delikate opgave, og det beslutter de sig så for. De kastes ud over England i faldskærm forklædte som polske faldskærmsjægere i engelsk tjeneste, men alle forlanger dog at bære deres tyske uniformer under de polske og engelske, for hvis noget går galt, vil de dø som tyske soldater. I England får de dels hjælp af agenten "Starling" / Joanna Grey (Jean Marsh). Hun er - viser det sig - opvokset i Sydafrika, hvor hendes boer-slægtninge er døde i engelske koncentrationslejre, hvorfor hun nærer en usvækket bitterhed overfor englænderne. Til hjælp sendes også universitetslæreren Liam Devlin (Donald Sutherland - ses til højre på billedet herover), der har arbejdet ved universitetet i Berlin. Han er irer, og også blandt irerne var der en stærk modvilje mod englænderne, og det er egentlig ganske udmærket, at disse to "sideløbende" historiske konflikter får en plads. Sutherland er i øvrigt herlig som den underfundigt / poetiske Devlin. I en birolle med et meget kort forløb ses i øvrigt Larry Hagman (J.R. fra serien "Dallas") som den komplet skøre og skydegale amerikanske oberst Pitts, men hans rolle er hurtigt udspillet. I en anden birolle som Steiners næstkommanderende kaptajn Ritter von Neustadt kan man opleve den svenske visesanger - og skuespiller Sven-Bertil Taube.
Det er en film, der rummer det meste: en kærlighedshistorie, humor og enkelte direkte morsomme scener, stærke følelser, poesi og smukke landskaber, personlig mod, nuancerede personskildringer, og faktisk sidder man og griber sig i at holde med Kurt Steiner og hans lille modige flok, vel vidende, at historien selvfølgelig ville det anderledes. Det lykkedes ikke for dem, naturligvis ikke, men måden, det ikke lykkes på, er nok værd at se. Og regningen skal selvfølgelig også betales til sidst, så en såkaldt "happy ending" kan naturligvis ikke komme på tale. Dens store værdi består først og fremmest i, at den er én af de første såkaldte krigsfilm, der gør op med helte- og skurkerollerne, og som også afslører at ondt og godt kan fordeles på mange skuldre i de forløb, som historien tilrettelægger. At der var hæderelige tyskere med stort mod og civilcourage, der måtte lide den tort at tjene under et udueligt system, at der også midt i krigen var mennesker og medmennesker. At det begynder at gå galt for Kurt Steiner og hans deling, skyldes netop især en menneskekærlig indsats fra én af deres egne.