Da Milos Formans film om Wolfgang Amadeus Mozart, "Amadeus" kom op i 1984, havde jeg faktisk en hel del musikskole-elever, der kom og berettede om, hvor fantastisk filmen var, og at de næsten var blevet høje af at sidde biografen og lytte til musikken. Jeg tror faktisk, at al denne begejstring gjorde mig en lille smule kontrær, så jeg besluttede mig til IKKE at se filmen. Vor gode veninde Karna Kjærgaard bragte den imidlertid ind i vort liv på video engang i 1999, og nu beder jeg på det indstændigste: Hvis der er nogle blandt Jer, der ikke har set denne fantastiske film, vil I så ikke godt være så rare, overfor min begejstring ikke at reagere kontrært og barnligt, som jeg gjorde i 1984 (i ungdommelig uforstand?)! Vent ikke 15 år med at se denne film. Det forjtener hverken filmen eller I.
Filmen knytter an til den legende, at skurken i Mozarts liv - ja, faktisk årsagen til hans ubetimelige og alt for tidlige død, han blev jo kun 35 år gammel - var komponisten Antonio Salieri (1750 - 1825). Det har vitterligt været en teori, som har været bragt til torvs med en vis ihærdighed, at Salieri var syg af jalousi over sin 6 år yngre kollega Mozart, der tilsyneladende rystede den ene fantastiske komposition efter den anden ud af ærmet - eller ud af sin fantastiske musikerhjerne. I denne fortælling udråber Salieri, der faktisk er filmens "fortæller", sig oven i købet til "de middelmådiges helgen", fordi han, der bestræbte sig på at være from og gudsfrygtig aldrig blev velsignet med et talent af Mozartsk omfang fra skaberens side, mens Mozart besad en guddommelig inspiration, på trods af, at han var et legebarn, useriøs, pruttende, fuld af løjer, småsjofel, højtgrinende og undertiden plat (fantastisk spillet i øvrigt af Tom Hulce). Lad det være slået fast, at der er intet belæg for at tildele Salieri denne usympatiske skurkerolle rent musikhistorisk. Og nok har Salieri ikke Mozarts format, men nogen middelmådighed var han så langtfra. Filmen er meget hård ved Salieris eftermæle, også urimelig hård. Til gengæld er beskrivelsen af Mozart som en levemand, et legebarn og - vel nok i længden en lidt anstrengende - spøgfugl med hang til frække ord ganske tæt på virkeligheden, skal man tro samtidens kilder, hans egne dagbøger samt sange fra hans ikke så ofte spillede repertoire med titler som "Vi skal prutte, til sengen braser sammen"!
F. Murray Abraham leverer en helt igennem fantastisk præstation som "skurken" Salieri. Han har selv fortalt, at han faktisk besluttede sig til at holde sig på afstand af alle de øvrige skuespillere og blev borte fra deres fester o.lign under indspilningen for bedre at kunne spille rollen som usympatisk person. Jeffrey Jones spiller kejser Joseph II og spiller i det hele taget denne enfoldige kejser med den store og absolut ugengældte kærlighed til musikken med stor overbevisning. Tom Hulce spiller Mozart med så megen humor, komik, liv og underfundighed, at det faktisk har været svært for ham at få hovedroller siden denne præstation. Han BLEV i et vist omfang Mozart. Vi har at gøre med en på alle måder stor film!
Filmen er for en stor dels vedkommende optaget i Prag, hvor man havde et bymiljø, der praktisk taget var uforstyrret fra Mozarts tid. Man måtte fjerne lidt elektiske gadelamper, men ellers var rammerne perfekte. Det største problem var faktisk, at man skulle bruge nogle vinterscener med sne, og det meste af holdet ventede hjemme i New York på, at sneen skulle lægge sig blidt over Prags gamle gader, og så endelig sneede det. Man kastede sig ind i diverse fly og styrtede til Prag, men inden man havde fået sat rekvisitterne op, var sneen tøet, og man kunne rejse hjem med uforrettet sag. Filmen er altså optaget i Prag i 1984, 5 år før jerntæppet faldt. Milos Forman, der jo selv var tjekke, og som flygtede ud af landet i forbindelse med den sovjettiske besættelse i 1968, vendte tilbage med lidt bange anelser, men ingen krummede et hår på hans hovede.
