Den tjekkiske verdenssopran (bl.a. ved Metropolitanoperaen) Jarmila Novotna er måske ikke meget kendt på vore breddegrader, men denne CD kunne rette op på det. Novotna blev født i 1907 og døde så sent som i 1994 - hun trak sig dog tilbage i 1958, men har alligevel efterladt sig en hel del indspilninger. På denne CD kan vi høre hende synge sange af Smetana, Dvorak og Fibich - naturligvis kunne man næsten tilføje, men hun synger også fra det internationalt kendte operarepertoire - fra Mozarts "Tryllefløjten" og "Figaros Bryllup", fra Verdis "La Traviata" og fra Offenbachs "Hoffmanns Eventyr". Helt centralt på pladen står imidlertid et vægtigt historisk dokument: Novotnas samarbejde med ministeren, diplomaten og pianisten fra hendes hjemland, Jan Masaryk (1886 - 1948).
Jan Masaryk var søn af den Tjekkoslovakiske nations fader og første præsident Thomas Garrigue Masaryk. Thomas Masaryk, der selv var en habil violinist, giftede sig med den amerikanske pianistinde Charlotte Garrigue, så i Jans barndomshjem var der meget musik. Som ung skulle han, der selv havde udviklet sig til en ganske lovende pianist, vælge imellem en karriere som pianist eller en karriere indenfor diplomatiet. Han valgte det sidste, men blev dog ved med at holde sig i form rent musikalsk. Folk, bl.a. den danske politiker Christmas Møller, der mødte ham i mellemkrigstidens diplomatiske cirkler (han var sit lands ambassadør i London), fortalte om denne gennemført belevne og altid ekstremt velklædte gentleman der forstod konversationens kunst og som kunne underholde ethvert selskab med sine rige musikalske evner. I 1938 befandt Jan Masaryk sig pludselig i politisk eksil i London, da stormagterne ofrede hans lands selvstændighed for at kunne holde fred med Hitler et års tid endnu. Han begyndte nu på at sende radioudsendelser hjem til sit hjemland og blev udenrigsminister i den eksilregering, som landets hidtige præsident Benes grundlagde i London. I 1942 myrdede tjekkiske frihedskæmpere den nazistiske guvernør Reinhard Heydrich i Prag. Nazisterne svarede igen med totalt at udslette landsbyen Lidice. Mændene blev dræbt, kvinder og børn deporteret. I den forbindelse skrev Jan Masaryk "Songs of Lidice", som han indspillede sammen med Jarmila Novotna. Sangene, der var arrangementer af kendte og elskede tjekkiske folkesange, blev spillet både i New York og London og de blev via den illegale radio transmitteret hjem til Tjekkoslovakiet hvor de var med til at styrke modstandskampen.
Masaryk skrev selv om dem: I dag er både Jarmila og jeg flygtninge fra Hitlers vulgære vederstyggeligheder, og vi sang disse sange for os selv. En venlig bekendt foreslog at de burde optages, og efter store overvejelser besluttede jeg mig for at tage min del af opgaven på mig. Vore optagelser kom tilfældigvis til at falde sammen med Heydrichs ankomst til Prag, med hans tusindfold velfortjente død og med den utrolige, skrækkelige begivenhed i Lidice. Det jævne, udødelige folk fra den ulykkelige landsby har sunget alle disse sange, og det er i erindring om dem at Jarmila Novotna nu giver dem videre til det amerikanske folk. En folkesang er det reneste udtryk for et folks sjæl. Alle frie sange er i stor fare, også jeres amerikanske. Husk det når I lytter til disse optagelser. Sådan som jeg spiller dem, plejede jeg at høre dem som barn rundt om på markerne og i bjergene i Bøhmen og Slovakiet; et dejligt minde. At bringe disse og andre sange tilbage til de besatte lande i Europa er hele fundamentet for vores kamp."
Masaryk vendte hjem efter krigen som udenrigsminister i det nye Tjekkoslovakiet, men som den politiske uro bredte sig, endte han i 1948 med at være den eneste ikke-kommunist i landets regering. Masaryk havde svært ved at acceptere, at hans land blev tvunget af Stalin til at sige nej tak til Marshall-hjælp, og han var besværlig for den kommunistiske regeringsleder Clement Gottwald men samtidig også nødvendig på grund af sin store folkelige popularitet. Da han pludselig i marts, en uge før Gottwald lod kommunistpartiet overtage al magt i landet, blev fundet død nedenfor sit badeværelsesvindue i Czernyn-palæet i Prag, var der mange gisninger om hvorvidt han havde begået selvmord eller han var blevet defenestreret (en særlig tjekkoslovakisk specialitet, hvor man smider ubekvemme personer ud gennem vinduerne). Sagen er aldrig blevet ordentlig belyst. Gottwald lukkede efterforskningen næsten omgående, og da Dubcek i 1968 forsøgte at åbne den igen blev det bremset af russerne. En gammel diplomat, der samarbejde med Masaryk, har imidlertid udtalt at for ham var der ingen tvivl: Masaryk blev fundet død iført sin pyjamas, og han var ellers en mand med megen stil. Skulle han, påstod denne gamle diplomat, begå selvmord, ville han have iklædt sig kjole og hvidt eller i hvert fald intet mindre end smoking!
"Songs of Lidice" er med på denne CD i fuld udstrækning, de er - selv om vel de færreste af os forstår tjekkisk - et betagende tidsdokument fremført af en bredspektret og kompetent pianist og en ægte "guldalderstemme".
